Kreative ideer under lockdown
Under lockdown var flere arbejdspladser ramt af ikke, at kunne skabe den samme sammenhængskraft fra hjemmearbejdspladser. Men vi så dog mange kreative løsninger rundt omkring, og online arrangementer som ginsmagning og koncerter blev populære. En af vores kunder havde haft en række online koncerter under lockdown, og de lovede deres medarbejdere en rigtig koncert, når alt blev normalt igen – og det fik de, i den grad.
Vi gav dem det tabte tilbage
I tæt samarbejde med Royal Arena, skabte vi en fest for en kunde som havde det formål at give deres 2500 gæster ’’alt det de gik glip af’’ under lockdown.
Vi tog udfordringen op og fik hjælp fra vores kunde, som havde et pragtfuldt festudvalg. Sammen definerede vi 3 begivenheder, som mange havde misset under corona:
Royal Arena var det perfekte venue, som kan kapere den koncertstørrelse, som der var lagt op til, samt indfri de forventninger, som kunden havde.
Bryllupsstemning
Gæsterne ankom til en smukt dekoreret bryllupsfest med æresport, østers, canapér og smukke brudepiger, der serverede velkomstbobler.
Festivalsstemning
Herefter kunne man bevæge sig videre til årets festival med madboder der serverede alt fra thai til charcuteri og burger, koncerter og store containerbarer. VIP-reposen gav udsigt over hele Royal Arena og den flotte artist line up. Der var naturligvis forskellige aktiviteter og noget for alle i barerne.
Afterskistemning
Afterski blev præsenteret med snack-bar, snekanoner, jægerbombs, sømblokke og DJ med tyske slagere og lederhosen. Der var endda etableret en legeplads med spillemaskiner, schuffleboard og en selfie-booth, der understregede den gode stemning.
Vores rolle
Vi stod for praktisk talt alt, fra planlægning til udførelse, godt flankeret af Royal Arenas faste stab. Vi brugte det meste af 1 uge fra vi startede opbygningen af festen til det hele var pillet ned igen. Fantastisk at se vores tanker og kundens drømme blive til virkelighed og ikke mindst mærke en fuldkommen usammenlignelig stemning – det var en fest ingen vil glemme, hverken dem eller os.
© 2024 Circle Company – Designet af Aveo web&marketing